Plan B onsdag, 3 juni, 2009
Posted by Nicolaj in træthed, åndssvagt.add a comment
Fik jeg forresten nogensinde fortalt at hvis det her projekt med at studere medicin ikke rigtig ville fungere så har jeg en idé om at jeg bare kunne blive coach?
Nicolaj siger:
Jeg ved du kan! Det er kun dig, der sætter grænserne for din egne præstationer. Du skal bare have noget hjernemad. Masser af vitaminer for så bliver du klog!
Efterår og verdens undergang fredag, 12 september, 2008
Posted by Nicolaj in dagbog, træthed, undergang.5 comments
Først vil jeg lige fortælle at selvom to indlæg i træk handler om dommedag er det på ingen måde min mening at denne blog skal komme til at være apokalyptisk af karakter.
Verdens undergang proklamerede jeg mere eller mindre kækt i onsdags. Jeg kan lige så godt indrømme at jeg aldrig har anset mig selv for god til at udtale mig om noget jeg ikke rigtig har sat mig ind i. Efter lidt research har jeg fundet ud af at de startede processen i onsdags. Partiklerne skal først op i fart og efter planen skal de først kollidere d. 21. oktober. Så det skulle give lidt tid til lige at ordne de ting man gerne vil have styr på inden.
Den omgang research afslørede også at processen i følge forskernes hypotese allerværst vil skabe nogle små sort huller. Nu havde jeg astronomi på HTX og dermed er jeg ikke ekspert på området, MEN! Såvidt jeg forstod er der ikke forskel i størrelsen på sorte huller. Et punkt med uendelig høj tyngde og ingen udstrækning er den mest enkle forklaring på hvad et sort hul er, jeg har hørt til dato. Hvordan kan noget uden udstrækning være større eller mindre? Hvad laver et lille sort hul? Betyder det at kun er Østrig og Schweiz der forsvinder? Jeg bliver lidt fortvivlet hver gang jeg tænker på det kort på min gamle folkeskole, der i min tid var håbløst forældet i forhold til Øst- og Vesttyskland + Tjekkiet/Slovakiet osv. Hvis Østrig og Schweiz forsvinder vil det ikke gøre de kort spor bedre, vel?
Efteråret ramte i dag Nordvestkvarteret. Bidende blæst og hvad der ellers hører til. Jeg tænker på min ven Ali fra Irak. Han er meget påvirket af vejret. Som en anden ligusterhæk visner han også hen i takt med at vejret bliver koldere og dagene kortere. Heldigvis plejer han at indse på dette tidspunkt af året inden han lammes af den ultimative vinterdepression at det eneste fornuftige er at flygte sydpå inden det er for sent. Ligesom trækfuglene er han nød til at vise den nådighed mod ham selv og stikke af. Han er bare ikke skabt til det her klima.
Jeg kan huske vinteren for tre år siden, hvor han ikke nåede at tage afsted inden han ikke længere kunne overskue hvordan og hvornår han skulle rejse. Det endte med at han brugte hele vinteren i Danmark. Han blev mere og mere bleg i ansigtet samtidig med at han blev afkræftet og ugidelig.
Selv er jeg også udpræget sommermenneske, men jeg har nok en lille fordel mht. at klare den danske vinter sammenlignet med en mand, der er opvokset i den irakiske ørken.
Nicolaj siger:
Hvis verdens undergang i sandhed ligger lige om hjørnet kan vi så ikke se og få det overstået inden vinteren for alvor går i gang?
Kollaps torsdag, 24 april, 2008
Posted by Nicolaj in skole, træthed.7 comments
Normalt efter afslutningen på en halvlang dag ovre på skolen genlever jeg scenen fra Rockie, hvor han løber triumferende op ad trappen til ‘Eye of the Tiger’, men ikke i dag.
I dag var jeg lige ved at opleve et kollaps.
Jeg mærkede hvordan min masse var på kanten af at kollapse.
Jeg forestillede mig hvordan al masse og information ville blive fastfrosset i en malstrøm omkring mig imens min udstrækning blev mindre og mindre. Malstrømmens fart ville stige indtil alt tilsyndeladende havde mistet hastigheden og tingenes former blev strukket og grimme. Lygtepæle, parkerede biler, barnevogne og stavgængere – alt i min nærhed ville blive suget nærmere og nærmere. Uden at ville have kunnet stoppe det var jeg blevet et punkt med en radius på nul. Ingen udstrækning, men jeg ville have fået en uendelig høj massefylde efter at have optaget en del biler og noget asfalt.
Inden for mit punkt var fysikkens love bleve ophævet og det blev tydeligt at tiden ikke er lineær, men absolut, hvor ethvert øjeblik indeholder sin egen evighed – en uforgængelig cyklus uden ende.
Alt dette skete en eftermiddag på Frederiksberg nær Fasanvej St. og ingen opdagede det.
Nicolaj siger:
Jeg er skoletræt.
