Kollaps torsdag, 24 april, 2008
Posted by Nicolaj in skole, træthed.trackback
Normalt efter afslutningen på en halvlang dag ovre på skolen genlever jeg scenen fra Rockie, hvor han løber triumferende op ad trappen til ‘Eye of the Tiger’, men ikke i dag.
I dag var jeg lige ved at opleve et kollaps.
Jeg mærkede hvordan min masse var på kanten af at kollapse.
Jeg forestillede mig hvordan al masse og information ville blive fastfrosset i en malstrøm omkring mig imens min udstrækning blev mindre og mindre. Malstrømmens fart ville stige indtil alt tilsyndeladende havde mistet hastigheden og tingenes former blev strukket og grimme. Lygtepæle, parkerede biler, barnevogne og stavgængere - alt i min nærhed ville blive suget nærmere og nærmere. Uden at ville have kunnet stoppe det var jeg blevet et punkt med en radius på nul. Ingen udstrækning, men jeg ville have fået en uendelig høj massefylde efter at have optaget en del biler og noget asfalt.
Inden for mit punkt var fysikkens love bleve ophævet og det blev tydeligt at tiden ikke er lineær, men absolut, hvor ethvert øjeblik indeholder sin egen evighed - en uforgængelig cyklus uden ende.
Alt dette skete en eftermiddag på Frederiksberg nær Fasanvej St. og ingen opdagede det.
Nicolaj siger:
Jeg er skoletræt.
Årh, lille du….
Det er snart læseferie! (om halvanden uge for mit vedkommende) Hold ud!
Jeg har lige en uge ekstra, men at komme væk fra skolen er så tiltrængt..
Var der nogle carporte i nærheden?
Nej.
Faktisk ikke en eneste.
Se, det er interessant.
Og du var omkring 3½ km fra carporten i Husum … den har åbenbart større impact, end jeg umiddelbart forventede.
Du må aldrig undervurdere en carport.
Jeg læste i dag om en ny teori, der bygger på at sorte huller skabes af den negative energi, som hænger i luften omkring sure gamle mænd…
Det var i en Wulffmorgenthaler.